Om Retvinkel
Vi er ikke et bureau. Vi er dit system.
Et bureau sælger dig timer og en hjemmeside. Vi sætter ét helt system op, der er designet til at skaffe dig kunder, og holder det kørende måned efter måned for dig.
Holdet
Dem du kommer til at snakke med.
Ingen kundeservice i udlandet. Du får de samme mennesker hver gang, og de taler dansk.

Lau Jalking
Direktør og kundeansvarlig

Ditlev Sloth Pless
Partner

Jonas Goth
Partner
Historien
Derfor findes vi.
Retvinkel begyndte med en enkel frustration: Platforme som 3byggetilbud sætter håndværkere i priskonkurrence med hinanden om den samme kunde, og nye håndværkere har svært ved at få kunder på den ordentlige måde, som man kunne førhen. Vi tager kampen op mod de store platforme og bygger håndværkerens helt egen digitale platform, der skaffer gode kunder til fair priser.
Vi så den samme skæve arbejdsdeling igen og igen: Håndværkeren stod med værktøjet i hånden, mens hjemmesiden, Google, beskederne og anmeldelserne blev endnu en opgave efter fyraften. Alternativet var ofte et bureau med dyr opstart, løse indsatser og en lang kontrakt. Derfor byggede vi Retvinkel som ét samlet system i stedet.
Vi er Lau og Jonas. Lau har ansvaret for kunderne og salget. Jonas har ansvaret for produktet og udviklingen. Sammen bygger vi det, vi selv mener mangler: ét sted, der samler de vigtigste dele og gør vejen fra henvendelse til kunde kortere.
Vi tror ikke, du skal være ekspert i hjemmesider, indbakker og Google for at drive et godt håndværkerfirma. Du skal passe dit håndværk. Systemet skal gøre det let for den næste kunde at finde dig, få svar og vælge dig – enkelt, gennemsigtigt og uden binding.
Det vi står for
Fire ting vi ikke går på kompromis med.
Enkelt
Du skal trykke på to knapper. Resten kører af sig selv. Hvis noget kræver en manual, har vi bygget det forkert.
Ærligt
Vi lover ikke plads 1 på Google i næste uge. Vi siger, hvad der virker, hvad der tager tid, og hvad vi ikke kan.
Ingen binding
Du kan stoppe i morgen. Vi holder på dig med resultater, ikke med en kontrakt.
Beviser fremfor tomme ord
Du får tallene hver måned, så du selv kan følge med.
Forløbet
Sådan er det at arbejde med os.
Tre trin. Du skal bruge under en time i alt.
Trin 1 · 20 min
Vi mødes på video
Et videomøde på 20 minutter, på et tidspunkt du selv vælger. Du ser systemet live, og vi kigger på din hjemmeside og Google-profil sammen. Giver det ikke mening for dig, siger vi det.
Trin 2 · 7–10 dage
Vi bygger
Du sender os logo, cirka 10 billeder og fem linjer om firmaet. Vi bygger hjemmeside, indbakke, SMS og anmeldelsesflow. Du får et link, så du kan kigge med undervejs.
Trin 3 · 25 min
Du går live
Vi mødes på video igen og går det igennem sammen. Vi peger dit domæne over, tester et mistet opkald og sender den første anmeldelses-SMS. Så kører det.